Restorativ Yoga & VikingeGus

04/02/2022

Restorativ Yoga og VikingeGus™
– en dag med velvære og afstressning for krop, sind og sjæl
🧘‍♀️❄️🔥🥗❤️
Her er din mulighed for at få en pause fra hverdagens ræs og vinterens mørke. En dag i naturskønne omgivelser med tid til blidt at lytte til – og mærke din krop, få varme, fordybelse, velvære og samtidig styrke din sundhed.
I løbet af dagen, vil du blive forkælet med lækre snacks og vi slutter af med fælles vegetarisk frokost, tilberedt af friske, lokale og økologiske råvarer. Der er endda mulighed for at tilkøbe overnatning, hvis du trænger til et længere pusterum fra hverdagen.
Om Restorativ Yoga og VikingeGus™
Vi starter dagen med 90 min restorativ yoga. Restorativ yoga er en meget virksom teknik til at genoplade energi og mærke ro indeni. På grund af dets nænsomhed er det for alle. Du vil sidde eller ligge i behagelige yogastillinger, der er bygget op af forskelligt behageligt yogaudstyr.
Efter en pause med lette snacks, fortsætter vi med VikingeGus™ der forener sundhed og velvære gennem kraftfuld kulde- og varmeterapi.
VikingeGus™ starter med iskoldt ægte isbad efterfulgt af 3 runder dejlig varm saunagus med isbad imellem hver runde. Saunaen er ca. 80 grader og isbadet 0 grader.
Vi superviserer dig i isbadet og giver dig værktøjer til at håndtere kulden. Så uanset om det er din første gang eller du f.eks. er garvet vinterbader, så søger vi for at give dig en tryg og grænseudvidende oplevelse.
Vi anbefaler, at du sidder i isbadet i op til 2 minutter ad gangen – de fleste overrasker sig selv!
En runde dejlig varm saunagus indeholder 3 rene æteriske olier og tager ca. 12-14 minutter. Vi inviterer til stilhed ledsaget af musik og guider til fordybelse.
PROGRAM
09.30 – 11.00 Restorativ Yoga
11.00 – 11.15 Pause og omklædning
11.15 – 13.30 VikingeGus
13.30 – 15.00 Fælles frokost
UNDERVISERE
Anna Emilie Breaux er selvstændig praktiserende psykoterapeut (mpf), restorativ yogalærer og indehaver af annahvas.dk. Dem der kommer hos hende, har ofte brug for at komme ned i kroppen og mærke sig selv. Få et nænsomt og nærværende møde, hvor hoved og krop kommer til at fungere sammen. I 2021 købte hun Kirsebærkroen i Præstø sammen med sin mand, som de ønskede skulle blive et behageligt, naturskønt og roligt sted for bl.a. retreats tæt på København.
Flora Cornelia Hjorth og Henrik Frydkjær er indehavere af mobil-saunagus.dk, hvor de siden juli 2020 har guidet og superviseret tusindvis gennem isbad og saunagus. Flora er endvidere selvstændig praktiserende coach, samtale- og kropsterapeut (RAB) og indehaver af floracornelia.dk. Kulde- og varmeterapi har været vigtige værktøjer for hendes vej ud af livstruende stress og depression. Henrik er certificeret åndedrætscoach og har praktiseret åndedrætsterapi i mere end 6 år. De er begge meget passionerede om at bringe kuldens, varmens og åndedrættets kraftfulde og balancerende effekter ud i verden.
PRAKTISK
🔘 Ankom i behageligt løstsiddende tøj.
🔘 Tag gerne ekstra varme sokker og en varm trøje med.
🔘 Medbring badetøj, et stort håndklæde til at sidde på i saunaen, et håndklæde til at tørre dig i når vi er færdige, et par badesandaler og en badekåbe eller lignende.
🔘 Vi serverer snacks og frokost.
🔘 Kom gerne 5-10 min. før start, så du er klar til start kl. 9.30. Forvent at vi er færdige ca. kl. 15.
🔘 Din tilmelding er bindende. Skulle du blive forhindret er du velkommen til at overdrage din plads til en anden.
OVERNATNING
Skulle du ønske at tilkøbe en overnatning, booker du direkte hos www.kirsebaerkroen.dk.
Har du spørgsmål til dagen, er du meget velkommen til at kontakte enten Anna 31 33 62 90 eller Flora 31 50 31 52.
Vi glæder os til at byde velkommen til en fordybende og nærende dag.
Kærligst
Anna, Flora & Henrik